Indholdsfortegnelse
AUTOLYCUS I GRÆSK MYTOLOGI
Autolycus var en legendarisk tyv i den græske mytologi, og en mand, der blev nævnt som bedstefar til den græske helt Odysseus.
Autolycus, søn af Hermes
Daedalion, søn af Hesperus, havde en smuk datter ved navn Chione (også kendt som Philonis), en datter, der havde mange bejlere; muligvis så mange som tusind mænd, der stod i kø for at gifte sig med hende. Skønheden hos Chione Men hun tiltrak ikke kun dødelige mænd, for guderne Hermes og Apollon begærede hende også.
De to guder besluttede at handle efter deres begær, men mens Apollon besluttede at vente til natten, ventede Hermes ikke og fik sin vilje med Chione, og senere gik Apollon også i seng med Chione. Som et resultat blev Chione gravid med to sønner, Autolycus, søn af Hermes, og Philammon søn af Apollon.
Autolycus og Philammon skulle dog snart miste deres mor, for Chione pralede af sin overlegenhed over Artemis, fordi hun var eftertragtet af så mange, og en vred Artemis dræbte Chione med sine pile.
Autolycus, mestertyven
Det siges, at Autolycus arvede mange færdigheder fra sin far Hermes, for Autolycus blev en mestertyv og meget dygtig til at snyde. Hermes siges også at have givet Autolycus evnen til at ændre sit eget udseende og også udseendet på alt, hvad han stjal, en meget nyttig evne for en tyv. Autolycus på Parnassus-bjergetAutolycus ville så bosætte sig på Parnassus-bjerget, hvor han ville finde sig en passende hustru. |
Autolycus' kone har fået forskellige navne, bl.a. Amphithea, Neaera og Mesta, men under alle omstændigheder blev Autolycus far til to døtre, Anticleia og Polymede.
Tyven Autolycus
Autolycus ville så være en figur, der optræder i periferien af flere myter.
Da Herakles lå i strid med Eurytus I forbindelse med giftermålet med Iole forsvandt noget kvæg fra kongens flok, og Eurytos gav Herakles skylden for tyveriet, men det var efter al sandsynlighed Autolycus, der havde stjålet kvæget. Iphitus, Eurytos' søn, bad Herakles om at hjælpe med at lede efter kvæget, men Autolycus havde skjult sine spor for godt.
Se også: Løsninger til ordsøgning (svær)Autolykus og Sisyfos
Autolycus optræder også i en anden historie om forsvundet kvæg, for Autolycus var nabo til kong Sisyfos, og efterhånden som Autolycus' flok voksede i størrelse, voksede også hans... Sisyfos Autolycus havde ændret det stjålne kvægs udseende, og derfor kunne tyveriet ikke bevises. Sisyfos var dog lige så snu som Autolycus, og kongen skar sit mærke i hovene på sine tilbageværende kreaturer, og da flere kreaturer forsvandt, fandt Sisyfos dem i Autolycus' flok på trods af det ændrede udseende. Som hævn fik Sisyfos sin vilje med Autolycus' datter, Anticleia. Anticleia giftede sig dog kort tid efter med Laertes, kefalleniernes konge, og derfor opstod der en strid om, hvem der var far til Anticleias søn, Odysseus - var det Laertes eller Sisyfos? Autolykus og OdysseusDet blev dog sagt, at Autolycus var den, der navngav Anticleias søn Odysseus, for Autolycus havde besøgt sin datter og Laertes på Ithaka, kort efter deres søns fødsel. Autolycus optræder også i en historie om den unge Odysseus, for det var Laertes, der oplærte Odysseus i jagtens kunst, og en dag stødte Odysseus på et vildsvin, hvilket resulterede i, at Odysseus fik et ar, men også et dødt vildsvin som præmie. Se også: Kreon i græsk mytologi |
Andre af Autolycus' børnebørn
Vergil nævner også Aesimus som søn af Sisyfos og barnebarn af Autolycus, hvilket ville gøre den græske helt til Sinon en nevø af Odysseus.
På samme måde står der også i nogle kilder, at Jason var et barnebarn af Autolycus, født af Autolycus' datter Polymede og hendes mand Aeson.
Autolycus Argonauten
Autolycus findes ofte på listen over argonauter, selvom det er sandsynligt, at den Autolycus, der sejlede ombord på Argo, ikke var mestertyven, men en helt af samme navn fra Thessalien.
Denne sekundære Autolykus var Herakles' følgesvend i andre eventyr, og hvis slægtshistorien for Autolykus, Hermes' søn, var korrekt, ville der opstå en aldersdiskrepans, idet Autolykus var bedstefar til Jason. Det var også den sekundære Autolykus, der sandsynligvis lærte Herakles at bryde.